Udstyret
|
Udstyret (Hendrix lyd)
Hendrix lyd
|
|
Af Arthur Gaba |
|
|
Fuzz Face
|
Fuzz Face´en er den pedal der giver hans overdrive, og altså er ansvarlig for meget af hans lyd. I nogle numre anvender han Ovtavia pedalen foran Fuzz Face´en for at lægge en ekstra oktav ovenpå, og opnå en mere aggressiv lyd. Hvis man skruer volumeknappen ned på guitar´en kan man få en Fuzz Face til at ´cleane op´, så man kun får en ganske lille snerren på rene toner, når man slår strengene hårdere an. Jeg er i tvivl om hvor meget Jimi har brugt den funktion - for han har en hvis drive på hans rene lyd.
|
|
Dallas Arbiter Fuzz Face |
|
|
Wah pedalen kommer vist først på Axis Bold as Love, og Uni Vibe´en så vidt jeg ved først omkring 1970. Fuzz Face´en var oprindeligt lavet med en nu udgået type transistorer, som blev fremstillet af Germanium. De overstyrede på en helt speciel måde, men er teknisk set ret primitive (varmefølsomme, med lækstrøm og i det hele taget svære at have med at gøre .... ). Det betød den gang at man ofte forsøgte at "være der" når forhandleren fik et antal effektpedaler hjem, så man kunne vælge den bedste. Senere kom der en blå udgave med Silicium transistorer, som Hendrix også skulle have anvendt i nogle tilfælde. Det víl typisk have en lidt lysere og mere agressiv lyd. Mht. til forstærkere er der lavet små ændringer i den 100w plexi som han ofte har brugt. Bla. skriver Marshall omkring deres nye håndwirede 100w Jimi Hendrix limited edition re-issues, at Hendrix havde bedt om at få tonekontrollen konfigureret en smule anderledes end standard. Eddie Kramer udtaler desuden at: "KT66 rørerne havde en stor del af æren for den specielle lyd" ... og nu da man i alle årene har skrevet om hvor meget det betyder at bruge EL-34 rør i udgangen ;-) Det kan være et marketing gag, men passer dog til at man i omkring ´66 har brugt KT66 rør. Og så er der den tredje afgørende faktor, nemlig højtalerne: Ingen kan vist være i tvivl om at Jimi brugte 4*12" Marshall kabinetter. Han kan i starten have anvendt 15 og 20 watts Alnico højtalere, som var nogle udgaver Celestion lavede uden "klokke", men som ellers var meget lig "Blue Buldogs", som blev anvendt eksklusivt af VOX, som ikke ville give Celestion lov til at sælge dem til andre. 15 og 20 w lyder ikke af meget til en 100w forstærker som fuldt opskruet nok leverer omkring 140w, men de var nu ret robuste. Senere brugte Marshall G12M-30 - også kaldet Greenbacks, men rygter vil vide at Jimi altid fik eftermonteret G12H-30 som i en tid blev anvendt i baskabinetter. Det lyder meget sansynligt idet Greenbacks har en noget løs bund, hvad man jo ikke kan sige om Jimi´s lyd. For at gøre det hele mere forvirrende findes G12H-30 i 2 udførelser: En 75Hz og en 55Hz udgave, og jeg er overbevist om at det må være 55Hz udgaven han har brugt. Der er dog også rygter om at han skulle have brugt JBL120F-6 enheder, hvad sikkert godt kan være rigtigt, men sikkert ikke ofte. Og så til sidst efter at have læst meget om emnet, brugte Jimi mange dobling af guitar parts, Phasing, flanging, rumklang, stærk panorering, ekko og baglæns indspilninger lige fra den første plade, hvilket også kan høres når man sammenligner lyden fra plader, med live koncerter. Én mand kan ikke spille så meget på een gang - ikke engang Jimi ;-)
|
|
|
|
|